Skip to content

Om koret

VoxBox er et koncertkor fra Viborg med meget dygtige sangerinder. Vi synger lækre arrangementer af kendte rytmiske sange – gerne med et lille twist i form af fx body percussion. Vores repertoire består af sange af bl.a. kunstnere som Mads Langer, Fallulah, Quadron, Oh Land og Rasmus Walter… Arrangementerne er dels med klaver-/bandledsagelse og dels op til 6 stemmig a capella.

Vi har eksisteret siden 2013 og har efterhånden lavet alt fra små intimkoncerter til store udendørskoncerter med big band. Målet med koret har helt fra begyndelsen været at lave et rytmisk koncertkor i Viborg, hvor niveauet er meget højt.

Vi øver hver onsdag fra kl. 19:00-21:00 i musiklokalerne på Viborg Katedralskole. Hvis du har lyst til at blive medlem af VoxBox, har vi optagelsesprøver ca. to gange om året, eller hvornår vi står og har brug for nye medlemmer på de enkelte stemmer. Send en mail til os for at få oplyst hvornår næste optagelsesprøve vil finde sted. Læs i øvrigt mere om vores optagelsesprøver her.

Har du brug for et fantastisk kor til dit næste arrangement/koncert, så kontakt os for at høre mere. Bliv også medlem af vores facebookside. På denne side samt her på hjemmesiden vil kommende arrangementer blive annonceret.

VoxBox ledes af Pavlina Salehi og Anders Hjorth Nielsen – begge er meget erfarne korledere fra Viborg.
Pavlina underviser på Viborg Musikskole, hvor hun bl.a. har forskellige kor, underviser akkordeonelever og i hørelære. Hun er uddannet på Music High School Dobrin Petkov Plovdiv, Bulgarien samt musiklærerpædagog og hørelærepædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Anders underviser det rytmiske kor Sing4Fun, Sødal Happy Singers og Cor Pulmonale. Han er desuden organist i Karup Kirke, hvor han også har Karup Sangkor. Derudover er han musiklærer på Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg samt spiller som hyggepianist til fester og indspiller i sit musikstudie. Han er uddannet på MGK Midt/Vest på AM linjen.

Facebook Iconfacebook like buttonYouTube IconSubscribe on YouTube