VoxBox holder optagelsesprøve, når vi har brug for nye sangerinder. Følg med på vores facebookside eller her på hjemmesiden for oplysninger om kommende datoer. Du er også velkommen til at sende en mail til VoxBoxDK@gmail.com, hvis du har lyst til at komme på ventelisten. 

NÆSTE OPTAGELSESPRØVE: VoxBox søger pt ikke nye sangerinder, men send os en mail for at komme på ventelisten…

SEND EN MAIL FOR AT MELDE DIG TIL OPTAGELSESPRØVEN.

Optagelsesprøven består af nogle små øvelser for at vi korledere kan lære din stemme lidt at kende – og for at vi kan placere dig i den rigtige stemmegruppe. Hvis du er meget nervøs for optagelsesprøven, så skriv det endelig til os, så vi på bedste måde kan hjælpe dig igennem. Udover vi to korledere vil bestyrelsesformanden også være tilstede ved optagelsesprøven. 

Optagelsesprøvens indhold:
 
1) Du skal synge en sang for os, som du har forberedt hjemmefra. Hvis du gerne vil have klaverakkompagnement til, skal du medbringe noder i den rette toneart. 
 
2) Melodisk imitation. Vi spiller/synger en lille melodifrekvens, som du skal synge for os efterfølgende. 
 
3) Rytmisk imitation. Vi klapper en lille rytme, som du skal klappe for os efterfølgende. 
 
4) Flerstemmig sang sammen med formanden og dirigenten. Vi lærer sammen en lille kort sang. 
 
Derudover vil vi kort teste din stemmes omfang – altså hvor dybt og hvor højt du kan synge. 
 
Når du er kommet med i koret, har du tre prøvegange for lige at mærke efter, om VoxBox er noget for dig – og for at vi kan se og høre, hvordan du passer i stemmegruppen. Derefter får du adgang til vores facebookgruppe, nodearkiv, øvefiler osv. Desuden skal du først betale kontingent efter din prøveperiode er overstået. Pt. hedder satsen 1500 kr. for en sæson (jan.-dec.).
Du vil blive tilknyttet en mentor fra din stemmegruppe, som vil tage sig af dig i starten.

Vi øver i musiklokalet på Vestervang Skole onsdage fra 19.00-21.00.
Boghvedevej 26, 8800 Viborg. 
Brug indgang B – ligger ved klynge 2